Hvad er sand bekendelse og Gudstjeneste? Hvad er en ret tolkning af Skriften? Hvad er ret forkyndelse? Det har altid for den kristne kirke været et helt grundlæggende spørgsmål. Falsk lære og falske bekendelser er ikke blot blevet afvist, men fordømt, fordi det i yderste konsekvens fører til dom og fortabelse. For frelsens skyld må der skelnes mellem det sande og det falske evangelium - der er kun de to muligheder. Det er naturligvis lige så forfærdeligt at "tro" på en såkaldt kristus, der ikke kan frelse, som det er ikke at tro på Kristus i det hele taget. Tror man på en "kristus", der ikke på samme tid er sand Gud og sandt menneske, så tror man ikke på den Kristus, der døde for syndere, opstod og nu hersker ved Faderens højre hånd. Derfor bliver man heller ikke frelst.
Nu om dage er det ikke sådan, mange tænker. Har man blot en "tro", næsten uanset hvordan den så end bliver defineret, uanset hvad den tror på, så skal man nok blive frelst. Kirken forstås ikke længere som den forsamling, som Kristus selv samler om sit ord og sine sakramenter og som i kraft af fællesskabet med ham, ja, i kraft af at høre evangeliet, af at blive døbt og af at få del i hans legeme og blod i nadverens brød og vin gøres til et fællesskab. I stedet forstås "kirken" som en flok mennesker, der er blevet enige om, at man har tilstrækkeligt til fælles. Man kan derfor forhandle om, hvor mange meninger man må have fælles og hvilke moralske værdier man må være enige om.
Denne tænkning, som er så udbredt i vor tid, har bredt sig til de fleste kredse inden for folkekirken, men er i det hele taget udbredt i nutidens kirker. I folkekirken bekender man sig officielt til Bibelen, de tre oldkirkelige bekendelser (den apostolske, den nikæno-konstantinopolitanske og den athanasianske), Luthers lille katekismus og Den augsburgske Bekendelse. Men såvel praksis, forkyndelsen og principielle teologiske udtalelser viser, undertiden rystende klart, at Bibelen og den evangelisk-lutherske bekendelse for længst er forladt på et eller flere punkter - undertiden i det hele taget. For ens bekendelse er ikke først og fremmest noget, der står på papir, men det er det, der i praksis forkyndes, læres og holdes gudstjeneste efter. For ens bekendelse er, hvis den er sand, skænket af Helligånden gennem Ordet. Netop derfor er den skrevne bekendelse normativ og spiller en central og afgørende rolle.
Nogle teologer er klare over dette. Nogle lægfolk er også. Men mange er ikke. Der er derfor brug for på ny at pege på, hvad det vil sige at tolke Bibelen ret og i lære, liv og gudstjeneste bekende og leve derefter. Et første skridt på vejen er Augsburgske.dk, hvor lutherske kristne af den uændrede augsburgske bekendelse vil forsøge at kaste lys over, hvad det er, der rent faktisk sker i bl.a. den danske folkekirke og i de bevægelser, der efter udsagn er "folkekirkelige".
Augsburgske.dk vil i første omgang invitere til at tilmelde sig Augsburgske. Augsburgske er blogs, der skrives af dr. Spids, Spidsborg, Philadelpheia, CA. Den, der kan, forstå! Dr. Spids og hans bopæl er naturligvis symbolske navne. Sand broderkærlighed (philadelpheia) fortier ikke, men siger sandheden. Grundlæggende kristelige sandheder finder vi Den augsburgske Bekendelse, på latin Confessio Augustana - forkortet CA! Det tilstræbes at gøre det i kærlighed, men man kan ikke forvente, at alle vil mene, at det faktisk sker. For det er karakteristisk, at vranglærere anklager dem, der holder fast ved og kæmper for den sande lære, for at være ukærlige. Men sand broderkærlighed afslører vranglære og kæmper for den tro, der engang for alle er overgivet til de hellige (Judas' brev v. 3).
Man behøver ikke at være augsburgsk lutheraner for at følge Augsburgske. Men i så fald er håbet, at man bliver augsburgsk af at læse med. Augsburgske er derimod en aktuel eller knap så aktuel spids kommentar, som Dr. Spids skriver. Spids bruges i betydning skarp, ikke i betydningen ubehøvlet. Målet er i alle tilfælde at løfte centrale tankegange fra Bibel og den lutherske bekendelse frem, så den augsburgske tro og bekendelse kan blive kendt igen. Oprindelige skrev Dr. Spids de såkaldte Augsburgske Spidser, men nu blogger Dr. Spids på
Med kærlig hilsen
Dr. Spids
Augsburgske.dk
Dr. Spids: dr.spids på augsburgske.dk
Augsburgske.dk: augsburgske på augsburgske.dk
(erstat "på" med snabel-a, hvis du vil maile)